fredag den 29. april 2011

De unge og trygheden

De unge kommer på banen op til tryghedsvandringen. Unge er meget aktive brugere af det offentlige rum, og deres behov skal også tænkes med, når trygheden i området skal forbedres. Der er en opdragende funktion ved at inddrage dem. Samtidig kan nogle beboere føle sig utrygge på grund af unges adfærd og tilstedeværelse. Ligegyldigt hvad, er det meget væsentligt at have gruppen med i at definere områdets tryghed.

Billedet her er af boldburet på Sjælør Boulevard. Det er en af de steder som tiltrækker større grupper af unge i de varme måneder. Generelt har teenagegruppen skiftende favoritsteder fra år til år. De holder sig altså ikke "hjemme" som de voksne beboere.

Vi tager ungedimensionen med. I første række ved et møde i den ungdomsklubben Rubinen, i ugen før selve vandringen, med en gruppe af 14-18-årige. Det kan lede til en særlig ungevandring, eller deltagelse af nogle unge i tryghedsvandringen.

Hvad er de unges fokus på tryghed og behov for trygge omgivelser? Det er nok ikke så udtrykt, og ifølge Klubleder Christian er det ikke så udtalt for Sydhavnen der er et trygt kvarter for de unge. Problemet opstår mere når de unge støder sammen med andre beboeres interesser. Fx. når gårdmiljøer lukkes af fordi det er andre en de derboende unge der bruger stedet om aftenen.

Inddragelse af de unge i processen har fordele. Særligt hvis de kan opleve en reel indflydelse, og forståelse for hvordan man genberelt gør sin indflydelse gældende. At se myndigheder og institutioner som medspillere, og ikke som en barriere.

Der er også faldgruber. Man kan komme til at love dem mere indflydelse end man reelt er villig til at give dem. Og det er særligt vigtigt at der bliver handlet hurtigt på anbefalinger fra de unge. De har en anden tidshorisont, hvor en måned er længe.

Vi skal være realistiske i vores omgang med de unge, og sørge for en dialog i øjenhøjde.


(I denne omgang er der ikke en indsats for yngre børn, fx. i skolesammenhæng. Arbejdet med at formidle tryghed og engagement i nærmiljø for dem har også nogle interessante aspekter. Men projektet er allerede tilpas omfangsrigt).

fredag den 22. april 2011

OPDATERINGER MED MAJ MÅNED KOMMER NÆRMERE


Det bliver i maj. Afprøvningen af tryghedsvanding foregår i Sydhavnen frem til 26.5

Sammen om Sydhavnen bliver vært for projektet. Bag ved det gemmer der sig en boligspocial helhedsplan med adresse på Borgbjergvej. Vi har udset området vest for Sjælør Boulevard til projektet.

Der er skabt kontakt til relevante aktører i kommune, boligselskaber, og bl.a. ungdomsklubben Rubinen, så de unges interesser kan blive udtrykt.

Denne hjemmeside er opdateret til at reflektere de nye rammer for projektet, bl.a. med revideret tidsplan og billeder fra lokalområdet.

mandag den 11. april 2011

Trygghetsvandring i Hyllie

Torsdag den 7.4 deltog jeg i en tryghedsvandring i Malmö. Det var i Holma-Kroksbäck, der er del af Malmös Områdesprogram. Bebyggelsen er fra slut 60'erne og start 70'erne. Det ligger bydelen Hyllie, en kilometer nord for den helt nye station på sydkanten af Malmö by.

Der var høj blå himmel og en frisk vind ved mødetiden kl. 19. Denne vandring var sat til at foregå før og under skumringen. På billedet er nogle af deltagerne ved at diskutere omgivelserne. Til venstre ses Gatukontorets ansvarlige med et et lamineret kort med ruten. Der var fire af disse uddelt i gruppen, Deltagerne kunne indtegne deres bemærkninger direkte undervejs, og kortene fungerer som dokumentation efter turen.

tirsdag den 5. april 2011

Nyt fokus for projektet.

Det har vist sig at svært at finde samarbejdspartnere i det kvarter jeg først havde udset mig. Blandt andet var der travlhed med andre projekter - og så må mit udefra kommende koncept komme i anden række. Derfor har sendt tilbuddet om at afholde Tryghedsvandringer ud via andre kanaler. Jeg har nu fået to positive tilbagemeldinger fra Kongens Enghave, så muligvis bliver projektet afholdt dér. Mange tak til Søren Møller Christensen fra Hausenberg for at hjælpe mig videre.

På torsdag 7.4 deltager jeg i en tryghedsvandring ved aftentid i Kroksbäck - Holma området i det sydlige Malmö. Den er arrangeret af Gatukontoret i Malmö.

mandag den 21. marts 2011

Materiale på dansk

Det Kriminalpræventive Råd - der finansierer projektet - har en udmærket beskrivelse af Tryghedsvandringer på sin hjemmeside..

Rådet har også udarbejdet en 16 siders folder. Den er rigt illustreret med konkret anbefalinger til, hvad man skal kigge under en vandring. På den måde er den ret handlingsanvisende, og kommer ikke nærmere ind på beboerarbejde, oplysning, sammensætning af gruppe osv.

torsdag den 24. februar 2011

tryghedsvandring langs skolevejen



Tryghedsvandringer kan også bruges i folkeskolens regi. Det har man oplevet på Johanesskolen i Malmö. Her er SSP-teamet godt tilfreds med deres forsøg, som de glæder sig til at gentage i maj måned 2011.

(SSP-teamet til højre består af klubleder, Hodan Omran, skolesygeplejerske Mia Hansson og Socialsekretær Li Lövdén.)

Det var en længere proces med forberedelse - to vandringer og efterfølgende møder. Formålet var både forbedring af skolens fysiske miljø og det sociale udbytte for de elever der deltog.

Målgruppen: elever fra 12 - 16 år (6 - 9 klasse). Der var lige mange drenge og piger der deltog, og gruppen svarede også til skolens sammensætning med 70% elever med invandrerbaggrund.

Eleverne deltog frivilligt og individuelt. Møderne blev holdt uden for skoletid, for at sikre at det var seriøse deltagere. Nogle elever blev sat af projektet, fordi de ikke kom til møderne

Forarbejde: På de indledende møder diskuterede eleverne tryghed, og udpegede nogle af de problematiske steder i skolen og dens nærområde.

Område for vandringen: Vandringen foregik skolen og dens umiddelbare omgivelser. Dernæst var der fokus på trafik og skolevej. Endelig på nogle af de områder hvor grupper af unge ophpldt sig uden for skoletiden.

Selve vandringen foregik i skoletiden. Der skulle have været deltagelse af politi, sociale myndigheder og repræsentanter fra kommunen. Men netop på det tidspunkt var der udbrudt uro i Rosengårdskvarteret, og der var meget få udefra kommende med på vandringen.

Efter vandringen skrev eleverne deres anbefalinger til kommunen (Gatukontoret) og til politiet. En af de store gevinster ved processen var at de unge fik indsigt i hvem der var ansvarlige for det fysiske miljø, og at de oplevede at deres indsats havde en virkning.

Efter vandringen blev der også holdt en orientering om vandringen til et forældremøde. Repræsentanter for kommunen deltog i et efterfølgende møde, og elevernes billeder fra vandringen blev udstillet på rådhuset.

Der var ikke nogen direkte kobling mellem tryghedsvandringen og elevernes faglige arbejde.

onsdag den 9. februar 2011

Kontakt til mulige partnere

Når et projekt skal have fodfæste, skal det gøre en nytte. Det er tydeligt efter et par dage, hvor jeg har kontaktet mulige partnere omkring Tryghedsvandringer.
- Den kriminalpræventive Hotspot-indsats i området.
- Beboerrådgiveren i boligforeningen Den Grønne Trekant (Lejerbo)
- Natteravnene i Ragnhildgade (frivillig organisation, der patruljerer området)
Det er folk der har fulde kalendere og egne prioriteter. Jeg kan ikke dukke op og påstå at jeg kommer med lige det de drømte om. Arbejdet er at lytte og forstå deres udgangspunkt, og tænke mig frem til, hvad de kan bruge vandringer til. Og derefter at gennemføre vandringen så den bidrager til en helhed i stedet for at være i vejen.

Det er for så vidt meningen med det hele. At afprøve Tryghedsvandringer som et brugbart redskab i kriminalprævention og beboerarbejde.