Trygghetsvandring i Hyllie

Torsdag den 7.4 deltog jeg i en tryghedsvandring i Malmö. Det var i Holma-Kroksbäck, der er del af Malmös Områdesprogram. Bebyggelsen er fra slut 60'erne og start 70'erne. Det ligger bydelen Hyllie, en kilometer nord for den helt nye station på sydkanten af Malmö by.

Der var høj blå himmel og en frisk vind ved mødetiden kl. 19. Denne vandring var sat til at foregå før og under skumringen. På billedet er nogle af deltagerne ved at diskutere omgivelserne. Til venstre ses Gatukontorets ansvarlige med et et lamineret kort med ruten. Der var fire af disse uddelt i gruppen, Deltagerne kunne indtegne deres bemærkninger direkte undervejs, og kortene fungerer som dokumentation efter turen.

Læs mere »

Nyt fokus for projektet.

Det har vist sig at svært at finde samarbejdspartnere i det kvarter jeg først havde udset mig. Blandt andet var der travlhed med andre projekter - og så må mit udefra kommende koncept komme i anden række. Derfor har sendt tilbuddet om at afholde Tryghedsvandringer ud via andre kanaler. Jeg har nu fået to positive tilbagemeldinger fra Kongens Enghave, så muligvis bliver projektet afholdt dér. Mange tak til Søren Møller Christensen fra Hausenberg for at hjælpe mig videre.

På torsdag 7.4 deltager jeg i en tryghedsvandring ved aftentid i Kroksbäck - Holma området i det sydlige Malmö. Den er arrangeret af Gatukontoret i Malmö.

Materiale på dansk

Det Kriminalpræventive Råd - der finansierer projektet - har en udmærket beskrivelse af Tryghedsvandringer på sin hjemmeside..

Rådet har også udarbejdet en 16 siders folder. Den er rigt illustreret med konkret anbefalinger til, hvad man skal kigge under en vandring. På den måde er den ret handlingsanvisende, og kommer ikke nærmere ind på beboerarbejde, oplysning, sammensætning af gruppe osv.

tryghedsvandring langs skolevejen

Tryghedsvandringer kan også bruges i folkeskolens regi. Det har man oplevet på Johanesskolen i Malmö. Her er SSP-teamet godt tilfreds med deres forsøg, som de glæder sig til at gentage i maj måned 2011.

(SSP-teamet til højre består af klubleder, Hodan Omran, skolesygeplejerske Mia Hansson og Socialsekretær Li Lövdén.)

Det var en længere proces med forberedelse - to vandringer og efterfølgende møder. Formålet var både forbedring af skolens fysiske miljø og det sociale udbytte for de elever der deltog.

Målgruppen: elever fra 12 - 16 år (6 - 9 klasse). Der var lige mange drenge og piger der deltog, og gruppen svarede også til skolens sammensætning med 70% elever med invandrerbaggrund.

Eleverne deltog frivilligt og individuelt. Møderne blev holdt uden for skoletid, for at sikre at det var seriøse deltagere. Nogle elever blev sat af projektet, fordi de ikke kom til møderne

Forarbejde: På de indledende møder diskuterede eleverne tryghed, og udpegede nogle af de problematiske steder i skolen og dens nærområde.

Område for vandringen: Vandringen foregik skolen og dens umiddelbare omgivelser. Dernæst var der fokus på trafik og skolevej. Endelig på nogle af de områder hvor grupper af unge ophpldt sig uden for skoletiden.

Selve vandringen foregik i skoletiden. Der skulle have været deltagelse af politi, sociale myndigheder og repræsentanter fra kommunen. Men netop på det tidspunkt var der udbrudt uro i Rosengårdskvarteret, og der var meget få udefra kommende med på vandringen.

Efter vandringen skrev eleverne deres anbefalinger til kommunen (Gatukontoret) og til politiet. En af de store gevinster ved processen var at de unge fik indsigt i hvem der var ansvarlige for det fysiske miljø, og at de oplevede at deres indsats havde en virkning.

Efter vandringen blev der også holdt en orientering om vandringen til et forældremøde. Repræsentanter for kommunen deltog i et efterfølgende møde, og elevernes billeder fra vandringen blev udstillet på rådhuset.

Der var ikke nogen direkte kobling mellem tryghedsvandringen og elevernes faglige arbejde.

Kontakt til mulige partnere

Når et projekt skal have fodfæste, skal det gøre en nytte. Det er tydeligt efter et par dage, hvor jeg har kontaktet mulige partnere omkring Tryghedsvandringer.
- Den kriminalpræventive Hotspot-indsats i området.
- Beboerrådgiveren i boligforeningen Den Grønne Trekant (Lejerbo)
- Natteravnene i Ragnhildgade (frivillig organisation, der patruljerer området)
Det er folk der har fulde kalendere og egne prioriteter. Jeg kan ikke dukke op og påstå at jeg kommer med lige det de drømte om. Arbejdet er at lytte og forstå deres udgangspunkt, og tænke mig frem til, hvad de kan bruge vandringer til. Og derefter at gennemføre vandringen så den bidrager til en helhed i stedet for at være i vejen.

Det er for så vidt meningen med det hele. At afprøve Tryghedsvandringer som et brugbart redskab i kriminalprævention og beboerarbejde.

Formødets formål

Den officielle vejledning til Trygghetsvandringer foreskriver en metodisk proces med et formøde, en vandring og et efterfølgende møde. Det er en relativ tung proces, når man arbejder med mennesker der deltager i deres fritid.

Det var også kun en af de vandringer jeg hørte om i Malmö, som foregik på den måde - nemlig vandringen på Johanesskolen (der endda havde flere møder og aktiviteter koblet på).

Læs mere »

Reseach i Malmö

Tryghedsvandringer er en udbredt metode i Sverige. På en kort undersøgelsestur til Malmö har jeg holdt tre interviews.

Tomas Ohlsson fra Gatukontoret i Malmö Kommune (svarer til Vej og Park i København).
Jan Nilsson i Oxie Stadsdelskontor, en bydelsadministration i en sattelitforstad til Malmö.
SSP-medarbejderne på Johannesskolen i bydel Centrum.

Gatukontoret organiserer vandringer i samarbejde med de forskellige bydele. Det vil sige jeg fik to vinkler på de samme ture.

I Oxie gik jeg del af vandringen efter, mens jeg checkede de anbefalinger der var kommet ud af den. Som det fremgår af billedet var det ikke uden forhindringer

Læs mere »