Tryghedsvandringer kan også bruges i folkeskolens regi. Det har man oplevet på Johanesskolen i Malmö. Her er SSP-teamet godt tilfreds med deres forsøg, som de glæder sig til at gentage i maj måned 2011. (SSP-teamet til højre består af klubleder, Hodan Omran, skolesygeplejerske Mia Hansson og Socialsekretær Li Lövdén.)
Det var en længere proces med forberedelse - to vandringer og efterfølgende møder. Formålet var både forbedring af skolens fysiske miljø og det sociale udbytte for de elever der deltog.
Målgruppen: elever fra 12 - 16 år (6 - 9 klasse). Der var lige mange drenge og piger der deltog, og gruppen svarede også til skolens sammensætning med 70% elever med invandrerbaggrund.
Selve vandringen foregik i skoletiden. Der skulle have været deltagelse af politi, sociale myndigheder og repræsentanter fra kommunen. Men netop på det tidspunkt var der udbrudt uro i Rosengårdskvarteret, og der var meget få udefra kommende med på vandringen.
Efter vandringen skrev eleverne deres anbefalinger til kommunen (Gatukontoret) og til politiet. En af de store gevinster ved processen var at de unge fik indsigt i hvem der var ansvarlige for det fysiske miljø, og at de oplevede at deres indsats havde en virkning.
Efter vandringen blev der også holdt en orientering om vandringen til et forældremøde. Repræsentanter for kommunen deltog i et efterfølgende møde, og elevernes billeder fra vandringen blev udstillet på rådhuset.
Eleverne deltog frivilligt og individuelt. Møderne blev holdt uden for skoletid, for at sikre at det var seriøse deltagere. Nogle elever blev sat af projektet, fordi de ikke kom til møderne
Forarbejde: På de indledende møder diskuterede eleverne tryghed, og udpegede nogle af de problematiske steder i skolen og dens nærområde.
Område for vandringen: Vandringen foregik skolen og dens umiddelbare omgivelser. Dernæst var der fokus på trafik og skolevej. Endelig på nogle af de områder hvor grupper af unge ophpldt sig uden for skoletiden.
Selve vandringen foregik i skoletiden. Der skulle have været deltagelse af politi, sociale myndigheder og repræsentanter fra kommunen. Men netop på det tidspunkt var der udbrudt uro i Rosengårdskvarteret, og der var meget få udefra kommende med på vandringen.
Efter vandringen skrev eleverne deres anbefalinger til kommunen (Gatukontoret) og til politiet. En af de store gevinster ved processen var at de unge fik indsigt i hvem der var ansvarlige for det fysiske miljø, og at de oplevede at deres indsats havde en virkning.
Efter vandringen blev der også holdt en orientering om vandringen til et forældremøde. Repræsentanter for kommunen deltog i et efterfølgende møde, og elevernes billeder fra vandringen blev udstillet på rådhuset.
Der var ikke nogen direkte kobling mellem tryghedsvandringen og elevernes faglige arbejde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar