Den officielle vejledning til Trygghetsvandringer foreskriver en metodisk proces med et formøde, en vandring og et efterfølgende møde. Det er en relativ tung proces, når man arbejder med mennesker der deltager i deres fritid.Det var også kun en af de vandringer jeg hørte om i Malmö, som foregik på den måde - nemlig vandringen på Johanesskolen (der endda havde flere møder og aktiviteter koblet på).
I nogle tilfælde var der forberedende møder med repræsentanter for kommune, boligselskab og natteravne. men ikke et egentligt forberedende borgermøde. I Oxie havde man nået målgruppen (pensionister) gennem en informationsstand ved et arrangement på Bydelsforvaltningen (ses th. på billedet) Arrangementet havde et bredere kulturelt indhold. De ældre kunne fortælle om den generelle tryghed i området, og udpege særlige problematiske steder, som blev ført ind på et kort. til gengæld har der så ikke været et meget klart fokus, eller mulighed for en diskussion mellem borgerne.
På den ene side kan jeg se det praktiske i at bruge eksisterende lokale arrangementer til at få input og finde deltagere til en vandring. Jeg har sendt en føler til Områdeløftssekretariatet om deer vil være nogle gode lejligheder i løbet af foråret.
Til gengæld skal jeg også tale med organisationen i Göteborg, om baggrunden for deres anbefaling af mødestruktur, og hvornår det er relevant eller problematisk at ændre den.
Jo mere praktisk og nem processen er at udføre, des bedre et værktøj er den.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar