BILLEDER FRA VANDRINGEN

25.5 foregik trygheds- vandringen i god orden. Der var 19 deltagere og turen tog 90 minutter, efterfulgt af en opsamling.

Vi så på slid og uhensigts- mæsssige detaljer, trafik var fremme, især sikkerhed for cyklister og fodgængere. Der var også fokus på unges færden i området.

Jeg er i gang med den enedelige opsamling og afrapportering på projektet. Blandt andet at udrede med Miljø og Trafik Forvaltningen, hvilke kontorer de forskellige forhold sorterer under.

Desuden skriver jeg på en vejledning i at arrangere Tryghedsvandringer, baseret på de praktiske erfaringer fra dette forløb.

TRYGHEDSVANDRINGEN

I aften foregår tryghedsvandringen i Sydhavnen. I løbet af de sidste dage har vi fået de sidste tilsagn fra deltagere, og fået de sidste materialer skaffet og købt ind.

Jeg har været på en lille check-tur med Henrik Lyng fra Teknik og Miljø forvaltningen, angående belysning i kvarteret. Det belv en seperat tur. For det begynder ført at bliver mørkt ved 21.30-tiden her i slutningen af maj. Og det er for sent at invitere folk til et arrangement 21 - 23.

Den slags kommer med i evalueringen af projektet - sammen med andre praktiske tips. Der er også nogle mere principielle overvejelser der skal diskuteres omkring valg af område, analyse af behov og kommunikation omkring processen. Og det har denne måneds arbeje i Sydhavnen givet et godt udgangspunkt for.

I aften går turen - og jeg håber den fører til brugbare anbefalinger og relevante møder.

Historik og gode råd: Trafikplan for Sydhavnen 2001

Der eksisterer en trafikplan for området med anbefalinger af forbedringer. Den stammer tilbage fra 2001 da Kongens Enghave havde et Kvarterløftsprojekt. Nogle af forslagene blev gennemført, men ikke andre. Så vi kommer til at berøre nogle af de samme problemer.

Det var Steen Eriksen fra Lokaludvalget der gjorde mig opmærksom på planen, som jeg kunne finde på kontoret hos Sammen om Sydhavnen på Borgbjergsvej.

Det er godt at kende forhistorien omkring undersøgelser og forespørgsler i et område, for at man ikke kommer til at stille folk de samme spørgsmål som de har beskæftiget sig med år i forvejen.

I trafikplanen fremgår både lokalgruppens anbefalinger og kommunens holdning til forslagene.

Anbefalinger der berører vandringens område er:

Der var dårlige forhold for handicappede på flere fortovsstrækninger pga. manglende ramper

Ellebjergvej; ulig hastighedsreduktion og etablering af rundkørsel ved Ellebjergvej / P. Kundsens Gade / Sjælør Boulevard (ikke anbefalet af kommunen).

Forbedring ved krydset Ellebjergvej/Spontinisvej.

Forbedring af forhold for fodgængere ved Sjælør Station.

Trafikregulering af Spontinisvej, evt. med bump. Det er OK for kommunen, men kæver enighed mellem grundejere, da det er en Privat Fællesvej – delt mellem en haveforening en vila, en kommunal børneinstitution, et par automekanikere og et almennyttigt boligselskab (3B).

OPLØB TIL VANDRINGEN

Tiden nærmer sig, og Tryghedsvandringen bliver placeret som en offentlig begivenhed.
1) Der er sat opslag om vandringen op i forskellige forretninger og mødesteder i kvarteret.
2) Der kommer optale i lokalaviserne.

Det er udover en række aftaler med konkrete deltagere - beboere og professionelle.

Der bliver også holdt to arrangementer for at støtte processen:
16/5 møde med 14-18-årige i klubben Rubinen om, hvordan de bruger og opfatter deres kvarter.
23/5 vandring fra kl. 21.30 - efter - mørkets frembrud med bl.a. kommunens belysningsansvarlige. Det bliver nemlig ret sent mørkt.

Læs pressemeddelelse herunder.

Læs mere »

De unge og trygheden

De unge kommer på banen op til tryghedsvandringen. Unge er meget aktive brugere af det offentlige rum, og deres behov skal også tænkes med, når trygheden i området skal forbedres. Der er en opdragende funktion ved at inddrage dem. Samtidig kan nogle beboere føle sig utrygge på grund af unges adfærd og tilstedeværelse. Ligegyldigt hvad, er det meget væsentligt at have gruppen med i at definere områdets tryghed.

Billedet her er af boldburet på Sjælør Boulevard. Det er en af de steder som tiltrækker større grupper af unge i de varme måneder. Generelt har teenagegruppen skiftende favoritsteder fra år til år. De holder sig altså ikke "hjemme" som de voksne beboere.

Vi tager ungedimensionen med. I første række ved et møde i den ungdomsklubben Rubinen, i ugen før selve vandringen, med en gruppe af 14-18-årige. Det kan lede til en særlig ungevandring, eller deltagelse af nogle unge i tryghedsvandringen.

Hvad er de unges fokus på tryghed og behov for trygge omgivelser? Det er nok ikke så udtrykt, og ifølge Klubleder Christian er det ikke så udtalt for Sydhavnen der er et trygt kvarter for de unge. Problemet opstår mere når de unge støder sammen med andre beboeres interesser. Fx. når gårdmiljøer lukkes af fordi det er andre en de derboende unge der bruger stedet om aftenen.

Inddragelse af de unge i processen har fordele. Særligt hvis de kan opleve en reel indflydelse, og forståelse for hvordan man genberelt gør sin indflydelse gældende. At se myndigheder og institutioner som medspillere, og ikke som en barriere.

Der er også faldgruber. Man kan komme til at love dem mere indflydelse end man reelt er villig til at give dem. Og det er særligt vigtigt at der bliver handlet hurtigt på anbefalinger fra de unge. De har en anden tidshorisont, hvor en måned er længe.

Vi skal være realistiske i vores omgang med de unge, og sørge for en dialog i øjenhøjde.


(I denne omgang er der ikke en indsats for yngre børn, fx. i skolesammenhæng. Arbejdet med at formidle tryghed og engagement i nærmiljø for dem har også nogle interessante aspekter. Men projektet er allerede tilpas omfangsrigt).

OPDATERINGER MED MAJ MÅNED KOMMER NÆRMERE

Det bliver i maj. Afprøvningen af tryghedsvanding foregår i Sydhavnen frem til 26.5

Sammen om Sydhavnen bliver vært for projektet. Bag ved det gemmer der sig en boligspocial helhedsplan med adresse på Borgbjergvej. Vi har udset området vest for Sjælør Boulevard til projektet.

Der er skabt kontakt til relevante aktører i kommune, boligselskaber, og bl.a. ungdomsklubben Rubinen, så de unges interesser kan blive udtrykt.

Denne hjemmeside er opdateret til at reflektere de nye rammer for projektet, bl.a. med revideret tidsplan og billeder fra lokalområdet.

Trygghetsvandring i Hyllie

Torsdag den 7.4 deltog jeg i en tryghedsvandring i Malmö. Det var i Holma-Kroksbäck, der er del af Malmös Områdesprogram. Bebyggelsen er fra slut 60'erne og start 70'erne. Det ligger bydelen Hyllie, en kilometer nord for den helt nye station på sydkanten af Malmö by.

Der var høj blå himmel og en frisk vind ved mødetiden kl. 19. Denne vandring var sat til at foregå før og under skumringen. På billedet er nogle af deltagerne ved at diskutere omgivelserne. Til venstre ses Gatukontorets ansvarlige med et et lamineret kort med ruten. Der var fire af disse uddelt i gruppen, Deltagerne kunne indtegne deres bemærkninger direkte undervejs, og kortene fungerer som dokumentation efter turen.

Læs mere »

Nyt fokus for projektet.

Det har vist sig at svært at finde samarbejdspartnere i det kvarter jeg først havde udset mig. Blandt andet var der travlhed med andre projekter - og så må mit udefra kommende koncept komme i anden række. Derfor har sendt tilbuddet om at afholde Tryghedsvandringer ud via andre kanaler. Jeg har nu fået to positive tilbagemeldinger fra Kongens Enghave, så muligvis bliver projektet afholdt dér. Mange tak til Søren Møller Christensen fra Hausenberg for at hjælpe mig videre.

På torsdag 7.4 deltager jeg i en tryghedsvandring ved aftentid i Kroksbäck - Holma området i det sydlige Malmö. Den er arrangeret af Gatukontoret i Malmö.

Materiale på dansk

Det Kriminalpræventive Råd - der finansierer projektet - har en udmærket beskrivelse af Tryghedsvandringer på sin hjemmeside..

Rådet har også udarbejdet en 16 siders folder. Den er rigt illustreret med konkret anbefalinger til, hvad man skal kigge under en vandring. På den måde er den ret handlingsanvisende, og kommer ikke nærmere ind på beboerarbejde, oplysning, sammensætning af gruppe osv.

tryghedsvandring langs skolevejen

Tryghedsvandringer kan også bruges i folkeskolens regi. Det har man oplevet på Johanesskolen i Malmö. Her er SSP-teamet godt tilfreds med deres forsøg, som de glæder sig til at gentage i maj måned 2011.

(SSP-teamet til højre består af klubleder, Hodan Omran, skolesygeplejerske Mia Hansson og Socialsekretær Li Lövdén.)

Det var en længere proces med forberedelse - to vandringer og efterfølgende møder. Formålet var både forbedring af skolens fysiske miljø og det sociale udbytte for de elever der deltog.

Målgruppen: elever fra 12 - 16 år (6 - 9 klasse). Der var lige mange drenge og piger der deltog, og gruppen svarede også til skolens sammensætning med 70% elever med invandrerbaggrund.

Eleverne deltog frivilligt og individuelt. Møderne blev holdt uden for skoletid, for at sikre at det var seriøse deltagere. Nogle elever blev sat af projektet, fordi de ikke kom til møderne

Forarbejde: På de indledende møder diskuterede eleverne tryghed, og udpegede nogle af de problematiske steder i skolen og dens nærområde.

Område for vandringen: Vandringen foregik skolen og dens umiddelbare omgivelser. Dernæst var der fokus på trafik og skolevej. Endelig på nogle af de områder hvor grupper af unge ophpldt sig uden for skoletiden.

Selve vandringen foregik i skoletiden. Der skulle have været deltagelse af politi, sociale myndigheder og repræsentanter fra kommunen. Men netop på det tidspunkt var der udbrudt uro i Rosengårdskvarteret, og der var meget få udefra kommende med på vandringen.

Efter vandringen skrev eleverne deres anbefalinger til kommunen (Gatukontoret) og til politiet. En af de store gevinster ved processen var at de unge fik indsigt i hvem der var ansvarlige for det fysiske miljø, og at de oplevede at deres indsats havde en virkning.

Efter vandringen blev der også holdt en orientering om vandringen til et forældremøde. Repræsentanter for kommunen deltog i et efterfølgende møde, og elevernes billeder fra vandringen blev udstillet på rådhuset.

Der var ikke nogen direkte kobling mellem tryghedsvandringen og elevernes faglige arbejde.

Kontakt til mulige partnere

Når et projekt skal have fodfæste, skal det gøre en nytte. Det er tydeligt efter et par dage, hvor jeg har kontaktet mulige partnere omkring Tryghedsvandringer.
- Den kriminalpræventive Hotspot-indsats i området.
- Beboerrådgiveren i boligforeningen Den Grønne Trekant (Lejerbo)
- Natteravnene i Ragnhildgade (frivillig organisation, der patruljerer området)
Det er folk der har fulde kalendere og egne prioriteter. Jeg kan ikke dukke op og påstå at jeg kommer med lige det de drømte om. Arbejdet er at lytte og forstå deres udgangspunkt, og tænke mig frem til, hvad de kan bruge vandringer til. Og derefter at gennemføre vandringen så den bidrager til en helhed i stedet for at være i vejen.

Det er for så vidt meningen med det hele. At afprøve Tryghedsvandringer som et brugbart redskab i kriminalprævention og beboerarbejde.

Formødets formål

Den officielle vejledning til Trygghetsvandringer foreskriver en metodisk proces med et formøde, en vandring og et efterfølgende møde. Det er en relativ tung proces, når man arbejder med mennesker der deltager i deres fritid.

Det var også kun en af de vandringer jeg hørte om i Malmö, som foregik på den måde - nemlig vandringen på Johanesskolen (der endda havde flere møder og aktiviteter koblet på).

Læs mere »

Reseach i Malmö

Tryghedsvandringer er en udbredt metode i Sverige. På en kort undersøgelsestur til Malmö har jeg holdt tre interviews.

Tomas Ohlsson fra Gatukontoret i Malmö Kommune (svarer til Vej og Park i København).
Jan Nilsson i Oxie Stadsdelskontor, en bydelsadministration i en sattelitforstad til Malmö.
SSP-medarbejderne på Johannesskolen i bydel Centrum.

Gatukontoret organiserer vandringer i samarbejde med de forskellige bydele. Det vil sige jeg fik to vinkler på de samme ture.

I Oxie gik jeg del af vandringen efter, mens jeg checkede de anbefalinger der var kommet ud af den. Som det fremgår af billedet var det ikke uden forhindringer

Læs mere »

Hotspot møde 17/1

I aften deltager jeg i et møde i Osramhuset, omkring etableringen af et nyt kriminalpræventivt Hotspot på Ydre Nørrebro. Jeg var med til aller sidste del af det tilsvarende møde på Indre Nørrebro sidste mandag.

En tur i sneen

Sneen sætter sit præg - og dækker også over ting. Men der er også noget der træder tydeligere frem i det hvide. I fredags tog jeg en kort trekantet tur fra krydset Titangade/Sigurdsgade, ned af Sigurdsgade til pladsen ved Lumskebugten, og ad Vermundsgade til Titangade og tilbage til start. Så her gik jeg og overvejede projektet

Læs mere »

Nytårskur

Torsdag eftermiddag deltog jeg i nytårskur hos sekretariatet for Områdeløft i Valhalgade 4. Her fik jeg talt med medarbejdere i huset, og nogle af de aktive beboere i området. Det gav nogle forskellige vinkler og ideer til projektet. Jeg hørte om planerne for forbedringer i løbet af foråret, og om nogle steder i kvarteret, der kunne bruge en kærlig indsats. Men jeg blev også advaret om det kan være svært at finde deltagere til projekter.

Det er vigtigt at komme med en velmotiveret invitation til at gå med på vandringerne.

Mandag 17.1 er der et møde samme sted om det nye kriminalpræventive Hotspot der skal etableres for Haraldsgadekvarteret og Mjølnerparken.

Projektstart

Udenfor fyger det, det er ikke tillokkende at gå ud. Men i løbet af foråret skal jeg have mennesker med på Tryghedsvandring.

I de næste måneder laver jeg research og hører om andres erfaringer, bl.a. i Sverige. Jeg finder på emner og ruter til vandringer med lokale partnere.

Selve vandringerne kommer til at ligge i marts-april med tilhørende møder. De finder sted i Haraldsgadekvarteret på Ydre Nørrebro i samarbejde med det lokale sekretariatet for Områdeløft.

Du kan læse mere om projektet ved at klikke på fanerne for oven.